HUSK AT FØLGE REGLERNE!

02-03-2021
Reglerne siger at i offentlige skove – kommunale skove og statsskove – er der adgang på stier og veje døgnet rundt, året rundt. Her må man gerne cykle på stierne.
 
Private skove er lukket for kørsel fra solnedgang frem til klokken 06:00 om morgenen, derfor er mørkekørsel kun tilladt efter aftale med den lokale skov - eller lodsejer.
 
Vi har en aftale for brug af MTB-sporet i Dragerup - det må altså godt benyttes til mørkekørsel - al transport til og fra sporet i mørketimerne skal dog ske via Dragerup Skovvej (altså ingen adgang via stier og veje fra skydebane-siden).
 
Alle steder gælder det selvfølgelig at man skal opføre sig ordentligt. Sæt farten ned når du møder eller overhaler nogen, brug klokken eller et verbalt "ding ding", giv dem en hilsen med på vejen og få ofte en hilsen tilbage ????
 
God tur og undersøg hellere reglerne en gang for meget inden du begiver dig ud på opdagelse...