Tilmelding til HCS Klubmesterskab i linjeløb 20. august

09-07-2024 Læs mere

HJÆLPERE SØGES til PostNord den 17/8-2024

09-07-2024

Lørdag den 17. august 2024

kommer PostNord-Danmark Rundt til Holbæk, og vi er af Dansk Cykel Union blevet spurgt om vi kan skaffe i alt 63 stk. hjælpere. Vi har derfor brug for alle, der har mulighed for at give en hånd med – og være med omkring den oplevelse det er, at hjælpe til med Danmarks største cykelløbJ

Behovet er følgende:

Målområde  :   6 stk. fra kl. 12.00 – 19.00.

Hegnsteam  :   6 stk. fra kl. 8.00 – 13.00 og 6 stk. fra kl. 13.00 – 19.00.

Flagposter på ruten   : 45 stk. fra kl. 15.00 til 17.30.

 

Når rytterne kommer til Holbæk by, skal der køres 3 runder på en ca. 5 km rundstrækning.

Efter arrangementet er slut, samles vi til fælles hygge, øl, vand & vin + grillpølser på havnen i Holbæk – ikke langt fra målområdet.

 

Hvad kan vi tilbyde jer?:

Vi har i bestyrelsen drøftet, hvordan vi kan belønne alle jer frivillige, der yder en kæmpe indsats.

Vi har besluttet at alle, der har været hjælper til et af klubbens arrangementer i løbet af året, inviteres gratis med til et arrangement som vi holder i Sportsbyen den 24. oktober 2024, hvor Dan Eriksen fra Eriksen Vinhandel kommer og holder en portvinssmagning, og hvor vi får mad fra Tango Tapas – nærmere information følger.

Tilmelding:

Send en besked til enten Svend Ole (svendolenielsen@gmail.com, sms 40 15 93 07) eller

Steen Elmer (motion@holbaek-cykelsport.dk, sms: 24 44 82 69),

hvis du har mulighed for at give en hånd medJ. Oplys gerne din mail og mobil.

Læs mere

Dejlig sommeraften hos Tango Tapas

30-06-2024

Sidste tirsdag fik holdt "sommerafslutning" hos Tango Tapas på havnen. 

En skøn aften, hvor der kom rigtig mange medlemmer og Tango Tapas diskede op med lækker mad og rosé🍷 Tusind tak for det😀

Fik fik også sagt tillykke, med taler og gave, til Knud Heglund med hans dobbelte mesterskab i MTB👏

Vi kører stadig tirsdag, torsdag og søndag hen over sommeren, men lidt mindre organiseret og uden café efter træningen. Så kom stadig frisk, der er altid nogen at køre med😎

Hav en god sommer😀🍓🍦

 

 

 

Læs mere

Klubmestre i enekltstart

17-06-2024

Så fik vi kørt klubmesterskab i enkeltstart sponseret af Spar Nord.

Det var en super aften, med over 60 til start. Klubmestrene blev:

U11: 

Carl Büchner Marschner

U13:

1. Albert Büchner Marschner

2. Rasmus Kofoed Hald

3. Alfred Sonne

U13 piger:

Marie Nadal

U15:

1. Linus Hansen

2.Christian Jensen

3.Frederik Ustrup Bertelsen

U17:

1. Luka Christensen

2. Albert Imeri Christensen

U17 piger:

Mirjam Tillquist Nielsen

Åben klasse (18-29):

1. Rasmus Jespersen Helt Hansen

2. Elias Andersen

3. Casper Saabye Olsen

H30:

1.Kristian Broch

2.Dennis Hansen

H40:

1.Steffen Wieth

2.Kim Lindhardt Jensen

3. Martin Kruse

H50:

1. Morten Tillquist Nielsen

2. Hans Buch

3. Lars Bang Jensen

H60: 

1. Knud Heglund

2. Lars Widding

3. Tony Ditlevsen

Dame under 50:

1. Silje Antvorskov

2. Stine Hansen

Dame over 50:

Eva Louise Bendixen

Læs mere

Nyhedsbrev

10-06-2024

Nyt fra HCS v/formand Heidi Thomsen Christensen

Kære medlemmer

Kalenderen har passeret 1. juni så nu er det pr. definition sommer omend vejret lige nu vil noget andet.

Det er tid til endnu et nyhedsbrev der fortæller om løst og fast der foregår i klubben.

Siden jeg tiltrådte som formand er det gået op for mig hvor meget aktivitet der rent faktisk er. Vi vil fra de forskellige udvalg forsøge at give et lille indblik i alt det der foregår pt. og det der kommer til at ske i løbet af sommeren ...men først til det lidt mere alvorlige.

Der er fra motionsudvalget side gentagne gange efterlyst flere kaptajner, det triste er at ingen interesserede har meldt sig overhovedet, det har givet anledning til undren.

Der er naturligvis spurgt ind til hvorfor ingen melder sig og svarene kan kun bekymre, svaret er nemlig at “man ønsker ikke at få skældud og ingen hører alligevel efter” (det er den meget pæne version).

Ovenstående svar stemmer desværre godt overens med HCS's rygte ude i byen. Jeg er som formand blevet mødt af større organisationer og klubber der udtaler følgende om os:

De kører som en pose “nødder” , de fylder hele vejen, ofte 3 og 3 eller mere.

De flytter sig ikke når der er biler der vil passere.

De skærer sving, kører over for rødt og overholder generelt ikke færdselsreglerne.

De “saver/skiver” nye medlemmer der kører med.

De efterlader folk på ruten til træning hvis ikke de kan følge med.

Jeg er blevet mødt af medlemmer der forsigtigt har spurgt om ikke “vi” kunne gøre noget ved det, jeg er bekendt med tidligere medlemmer der har meldt sig ud af ovenstående grunde og sidst men ikke mindst så er jeg bekendt med nuværende medlemmer, hvis ægtefælle har oplevet ovenstående og derfor ikke vil køre med os.

Vi er så heldige i klubben at have nogle fantastiske sponsorer, der gennem flere år har haft deres navn på vores tøj. Vi kan ikke forvente, at de vil fortsætte deres sponsorater og lægge navn til vores adfærd i trafikken, hvis ikke vi lægger stilen om.

Vi har også et kæmpe ansvar når det kommer til vejvrede. Hvem er ikke ærgerlig over at blive kørt alt for tæt på, råbt ad og få vasket sine briller og ansigt i sprinklervæske?!

Der har gennem nogle år sneget sig en kedelig kultur ind i klubben, nu er det på tide at vi smider den væk og sammen ændrer den til det gode igen! Så derfor kommer her en opfordring:

😊Kør efter færdselsreglerne, brug cykelstierne, giv plads til andre trafikanter, giv dem en “high-five” og ønsk dem en god dag/tur.

😊Hold din egen bane også på små veje ...også selvom det er et lækkert sving. Vi skal alle hjem til en familie. Den stakkels bilist der evt. rammer dig har sikkert også en familie og skal i øvrigt leve med traumet om at have ramt en person resten af sit liv.

😊Kør efter anvisningerne fra DIN KAPTAJN, de er der for at sikre at alle får en god tur under sikre forhold!

😊Hvis ikke du vil efterleve anvisningerne fra DIN KAPTAJN, så står det dig frit for at køre alene eller indgå i kaptajngruppen! Kort og godt: Kaptajnens anvisninger skal efterleves.

😊Hjælp de nye der måske punkterer eller har defekt alt for ofte (i din optik), du ved helt sikkert noget om dækvalg, dæktryk eller andet ....del ud af din viden og lad os alle blive klogere!

😊Vi skal sammen genfinde og efterleve vores motto:

 

“SAMMEN UD – SAMMEN HJEM”

 

Vi har fra motionsudvalgets side valgt at få lavet vindveste der tydeligt viser hvem der er dagens kaptajn, de kommer i løbet af sommeren og vil blive uddelt til kaptajnerne.

Vestene skal være med til at skabe synlighed for hvem dages kaptajn er og i øvrigt vise de andre trafikanter at der er en ansvarlig for gruppen.

 

Bierfest:

Nu til noget rigtig godt. Vi kunne fra bestyrelsens side godt tænke os at få øget budgettet, især ungdom kunne godt bruge flere penge til f.eks. træningslejre. Men for at det kan ske så kræver det at der er nogle frivillige der vil lægge nogle timer til indtjening.

Lørdag d. 15. April var der Bierfest i Sportsbyen, her deltog folk fra MTB, motion og ungdom som frivillige, de lagde i alt 96 timer fordelt før, under og efter Bierfesten. For det stykke arbejde modtager HCS næsten 27.000 kr! De penge vil blive fordelt ud på de involverede udvalg ved næstkommende bestyrelsesmøde. SÅ sidder i nu og tænker, vi kunne godt tænke os at øge X-udvalgs budget til f.eks. træningslejr eller andet, så vil der være en gylden mulighed fredag d. 29. november, da Sportsbyen afholder julefrokost den dag.

 

Tøj:

Som i alle ved skiftede vi tøjleverandør til Konggaard (X-treme). Aftalen med dem er, at de vil bestyre en tøjshop for os, så der kan suppleres imellem de store tøjbestillinger. De har et lille udvalg liggende af det tøj vi bruger/køber mest af.

Tøjshoppen er nu åben, følg linket!

https://xtreme.dk/holbaek-cs/

Har du ikke været på shoppen endnu, så skal du lige registrere dig først.

Til sidst vil jeg ønsker jer alle en fremragende sommer med gode ben, tilpas med sol og masser af medvind derude!

 

Nyt fra Motion v/formand for Motionsudvalget Steen Elmer:

 

Motionsudvalget:

Det nye motionsudvalg består af: Heidi Christensen (formand for HCS & MTB), Aage Møller, Svend O. og Steen Elmer (formand for motion).

Jeg blev valgt ind i bestyrelsen i februar 2024, bor i Vipperød, og er selv ”ny” i HCS.

Aage Møller er ligeledes ny i motionsudvalget, og for både Aage’s og mit vedkommende tror jeg roligt man kan sige, at vi p.t. føler os lidt frem, og suger til os den viden, der ligger hos Heidi og Svend O. De har begge nogle flere år på bagen i HCS. Det gælder lige fra klubbens opbygning til afholdelse af arrangementer, træningen m.v. Vi forsøger at ”hænge på” og gøre det så godt vi kan😊.

 

Træning/arrangementer:

Træningen og de planlagte arrangementer er kommet i gang som planlagt og forventet.

Omkring træningen køres der på de sædvanlige tider (tirsdag, torsdag og søndag), hvor der deles op i hold 1+2+3.

Herudover begynder arrangementerne inden sommerferien så småt at melde sig. Der er afholdt holdløb tirsdag den 14.5.2024 på Tuse Næs, og der køres enkeltstart den 11.6.2024. Vi har behov for hjælpere til de arrangementer, der holdes – herom nedenfor.

 

Møder i Motionsudvalget:

Vi har holdt 2 møder i det nye motionsudvalg.

På det første møde har vi brugt meget tid på at drøfte, hvordan vi kan få endnu flere ”kaptajner” på hold 2 og 3. Der er i uge 18 udsendt et oplæg på Facebook og via mail til vores klubkammerater, hvor vi meget høfligt opfordrer endnu flere til at tage et ansvar og melde sig som kaptajner.

Det er ingen hemmelighed, at det IKKE er væltet ind med medlemmer, der gerne vil give en hånd med omkring det arbejde, der ligger i at fordele hold når vi står til træningen, have en rute klar, vise vej og holde styr på gruppen under vores fælles motto ”sammen ud, sammen hjem”.

Som ”ny” kan jeg sagtens mærke holdningen på primært hold 3, hvor jeg selv kører med. Her er der en del tidligere kaptajner, der på en eller anden måde er blevet lidt skræmt af at have rollen som kaptajn. Årsagerne er mange, når jeg spørger, men når jeg hører argumentet, at de ikke gider høre brok fra medlemmerne, kan jeg godt blive overrasket og skuffet. Det er på ingen måde fair, at medlemmer, der gerne vil hjælpe til og tage et ansvar skal have den oplevelse! Det kan vi ikke være bekendt, og det hører ikke til hos os i HCS.

Vi fortsætter vores arbejde med at forsøge at få mere struktur på kaptajn rollen på de enkelte hold. Dette er et væsentligt grundlag for, hvordan vi kan få inkluderet endnu flere medlemmer i motionsafdelingen, og hvor ville det dog være fantastisk at DU ville hjælpe omkring dette arbejde😊

I nærmeste fremtid får vi DGI til at komme og afholde et kursus i, hvad det vil sige at have rollen som kaptajn, sikkerhed, regler, færdselsregler m.v., og vi håber at DU vil melde dig som deltager.

 

På vores andet møde har vi drøftet klubbens vision, mission, kultur og strategi.

Hvad er det for en klub som vi gerne vil have, hvad skal vi gøre mere af og hvad skal vi gøre mindre af. Hvordan kan vi få endnu flere til at cykle?, hvordan skal vi tage imod nye medlemmer? – og vigtigst: Hvordan kan vi give dem en god oplevelse, der gør at de kommer igen?

Det er et kæmpe emne, og det kan ikke løses på en aften – men der er sat nogle tanker i gang som vi arbejder videre med.

 

Hjælpere til vores arrangementer:

Alle i HCS kender Svend O. – og specielt når han kommer farende med en blyant og et stykke papir med det formål at ”indfange” hjælpere til klubbens arrangementer! Svend O. kender mange, og er heldigvis god til også dette arbejde. Det lykkes næsten altid lige at skaffe de sidste – men der ligger en stor indsats bag.

Også dette emne har vi drøftet på vores møder i både motionsudvalget, men også i bestyrelsen. Konklusionen er her meget enkel og konkret: Kan vi ikke rekruttere hjælpere nok til vores arrangementer, vil disse arrangementer blive aflyst!

Det er vi sikre på, at ALLE kan forstå – men hvor ville det dog være ærgerligt.

 De kommende arrangementer, hvor der er behov for hjælpere er:

 😊Enkeltstarten på Tuse Næs den 11. juni 2024

😊PostNord Danmark Rundt den 17. august 2024 (opløb og afslutning i Holbæk).  Bliver en stor oplevelse, og vi skal bruge ca. 56 hjælpere til dette arrangement alene!

😊Klubmesterskab den 20. august 2024 i Mørkøv

😊Linjeløbet ved Mørkøv den 6. oktober 2024

 

Opfordringen er herfra:

Tjek datoerne og giv en melding om du/I har mulighed for at hjælpe til disse arrangementer. Vi skal nok komme med opfordringen til de enkelte arrangementer i god tid inden arrangementerne skal holdes.

 

Giv os gerne feedback:

Vi har brug for dine input. Hvis du har forslag, spørgsmål eller andre ting du går og overvejer i regi af HCS – så sig endelig til. Du kan enten tage fat i os til træningen, eller du kan sende en mail på motion@holbaek-cykelsport.dk

Vi ses på cyklerne😊

 

Nyt fra Børn og unge v/ udvalgsformand Jonas Hjort Christensen

I år har indtil videre været en stor succes for ungdomsafdelingen.

Der er kommet flere ryttere, og vi er bredt repræsenteret i licensløb fra U11 til U19 med både piger og drenge. Derudover har Spirene godt gang i træningen for de mindste på gokartbanen, hvor der er gode forhold at træne under indtil de er klar til landevejen. De træner om torsdagen fra 17.30 -18.30, kør gerne forbi og hep på dem.
 

Vinteren igennem har der været talstærkt fremmøde til søndagstræningerne, og efter en vellykket træningslejr i Næstved, er også løbssæsonen rigtig kommet i gang med et flot fremmøde til træningerne - også selvom det nogle gange kun lige har været over frysepunktet og regnvejr.

Det viser sig også at det hårde arbejde betaler sig, for der har nærmest ikke været et ungdomsløb i år, hverken i Jylland eller på Sjælland, hvor Holbæk Cykelsport ikke har været på et podie - og nogle gange med flere ryttere på samme podie. De unge medlemmer repræsenterer klubben på flot vis, hvilket vi kan være stolte over. Det er flot arbejde af rytterne, men også af vores ungdomstrænere. Til denne sæson er vores trænerteam blevet styrket med Emil Hansen der står for U17-træningerne.

Næste store begivenhed er etapeløbet Tour de Himmelfart i Odder i Kr. Himmelfartsdagene, hvor vi har 12 ryttere tilmeldt.

 

Nyt fra MTB v/ udvalgsformand Kasper Nygaard Petersen

 

Efter en lang våd og kold vinter er sommersæsonen nu godt i gang, og vi nyder at bladene er sprunget ud på træerne i skoven. 12 april var vi til Bierfest på den hårde side af baren, men vi havde en fest, imens vi tjente penge til sporarbejdet.

21. april var der DGI MTB cup på Dragerup MTB spor, der var 138 ryttere på sporet, så der var tryk på hele dagen.

30. maj tager en gruppe afsted til Harzen på en lille klub tur.

Vi har altid spordag d. 2. lørdag i måneden, og der er altid plads til en mere der vil give en hånd med, i forhold til at passe sporet.

Læs mere

Klubtøj

24-04-2024

Du kan altid se vores klubtøj og bestille hos vores leverandør Konggaard her: https://xtreme.dk/holbaek-cs/

På den måde støtter du også vores sponsorer, der trofast støtter op om HCS:

#Eiland Electric
#Spar Nord og Spar Nord Fonden
#Empire Cycling
#Brdr. Clausen Automobiler
#Multi Fitness
#Bolas Stilladser
#DITOBUS
#Clever Choice
#RevisorGården
#Tango
#Powerbar

 

Læs mere

Vær med til at styrke fællesskabet, kammeratskabet og det frivillige arbejde i vores klub

02-05-2024

Vær med til at styrke fællesskabet, kammeratskabet og det frivillige arbejde i vores klub Holbæk Cykelsport & MTB

Vi er nu startet på en ny cykelsæson, og vi er heldigvis mange, der nyder at vi kan mødes nogle gange om ugen for at træne på vores cykler. Der er nogle vi kan køre sammen med, og vi kommer fordi vi gerne vil være en del af et fællesskab, kammeratskab og hyggelige samvær, der skal være i Holbæk Cykelsport & MTB.

Som alle andre idrætsforeninger bygger Holbæk Cykelsport & MTB også på frivilligt arbejde. Uden de frivillige var der ikke nogen klub! Det ville være fantastisk, hvis også DU ville være en del af det frivillige arbejde😊

Igennem de senere år er Holbæk Cykelsport & MTB vokset i størrelse og vi er blevet flere medlemmer i motionsafdelingen. Dette betyder, at vi har et meget bredt spekter af ryttere. Lige fra de hurtige, som ligger lige under eller på licensniveau, og til hold 3 ryttere, som gerne vil køre en tur i et roligere tempo.

En af vores udfordringer er at få nye medlemmer med, og få dem introduceret på ordentlig vis til træning og på vores hold. Forestil dig, at alle føler sig velkommen og godt behandlet – det er et af vores mål i vores klub!

 

Kaptajnerne gør en forskel!

Det er vigtigt, at der er plads til alle i Holbæk Cykelsport & MTB, og det stiller derfor krav til vores bredde og udbud af kaptajner. Når vi kigger på vores hjemmeside er kaptajner ved at være en uddøende race.

Husk her:  Uden kaptajner - ingen klub!

Det skal være sjovt at have en ”kaptajnrolle” til vores træning, og ønskescenariet er, at vi kan blive så mange kaptajner, at vi kan lave en turnus, således det ikke er de samme, der skal være kaptajner hver gang. Herudover er ønsket også, at man kan være 2 kaptajner pr. gruppe – dels i tilfælde af at gruppen skal deles op på grund af antal, eller den ene af kaptajnerne må melde fra i sidste øjeblik.

 

Hvad indebærer det at være kaptajn?

  • Inddeling af ryttere på hold til træningen
  • Planlægger tur og træning
  • Sørge for sikkerheden er i top
  • Sørge for at alle på holdet har en god oplevelse og der er en god stemning på holdet
  • Efterleve klubbens motto: ”Sammen ud og sammen hjem”.
  •  

Vi har i Holbæk Cykelsport & MTB en god dialog med DGI, og vi vil fra klubbens side støtte op om, at vi arrangerer et kursus for vores kaptajner så hurtigt som muligt.

Vi er sikre på, at der på holdene findes medlemmer, at vil hjælpe med at gøre Holbæk Cykelsport & MTB til et godt sted at mødes for at træne, og samtidig være med til at give dine kammerater en god tur og oplevelse, så alle kommer igen. Vi vil ikke kalde denne opfordring et akut råb om hjælp – men nærmere rettidig omhu, så vi kan få endnu flere med ud på cyklerne, og give endnu flere den gode oplevelse ved at træne i HCS.

Vi kan godt! – og vi tror på det!

 

Hvad kan DU gøre?:

Hvis du nu tænker: ”jeg vil egentlig gerne være med til at støtte op om det frivillige arbejde – men der er nogle ting jeg er usikker på”, så lad os mødes og drøfte opgaven. Jo flere vi er – jo bedre!

Send en mail til Steen Elmer på motion@holbaek-cykelsport.dk, eller en sms på 24 44 82 69, hvor du skriver dit navn og din mailadresse, så vil jeg kalde ind til et møde, hvor vi går mere i dybden med opgaven, kursus etc.

 

Venlig hilsen

Motionsudvalget i Holbæk Cykelsport & MTB

Heidi, Svend O., Åge og Steen

 

 

 

 

Læs mere

SÆSONSTART

25-03-2024

Så starter sæsonen for alvor i morgen 26. marts kl. 18.

MTB - tjek skriv på Facebook om tirsdagstons fra Kasper😀

Landevej:

- Vi samles i grupper, som vi plejer!

- Dukker der nye medlemmer op, så tag godt imod dem og få fat i en kaptajn!

- Husk at tage hensyn til de andre brugere af Sportsbyen!

- HUSK LYGTER!!!!!

- Der er skønne pandekager efter træningen🥞🥞

 

SES VI - OH YES😄

 

 

Læs mere

Ny bestyrelse og velkommen til sommersæsonen 2024

21-03-2024

Kære HCS’er

Foråret er på vej og den nye landevejssæson starter d. 26 marts ...det er tid til at komme ud af jeres paincaves, spinningsale, ned fra sofaen og ud på landevejen/i skoven igen!

Den nye bestyrelse har konstitueret sig efter generalforsamlingen og hjemmesiden er opdateret. Der blev konstitueret som følger:

Formand: Heidi Thomsen Christensen
Næstformand: Svend-Ole Nielsen
Kasserer: Yke Kloppenburg
Udvalgsformand Motion: Steen Elmer Christensen
Udvalgsformand Licens/Landevej/ungdom: Jonas Hjort Christensen
Udvalgsformand MTB: Kasper Nygaard Petersen
Sekretær/IT: Søren Kristiansen
Referatet fra generalforsamling er vedhæftet.

Planlægningen af sæsonen er godt igang i alle udvalg. Der er allerede en del arrangementer i kalenderen f.eks. Skærtorsdagsturen for landevej, DGI MTB-cup d. 21 april, og Børne-tour på gocartbanen d. 15 juni. Derudover planlægges der Demin-cup d. 6 oktober og Emil Hansen tager sig af træning af U-17 og elite. I bliver heller ikke snydt for Empire Cycling Holdløb, Spar Nord enkeltstart og Eiland klubmesterskab i linjeløb.

Post Nord Danmark rundt har endnu engang valgt Holbæk ud, denne gang som målby d. 17. august. Rytterne skal starte en 180 km etape i St. Heddinge. Vi får fornøjelsen af dem på en 10 km lang hård rundstrækning omkring Maglesø/Mørkemosen hele 3 gange, derefter skal de til Holbæk by på en 6 km rundstrækning, hvor de passerer Ahlgade´s pavéer 3 gange inden de kører i mål på Havnevejen. Det bliver en fest og aldeles fremragende.
Da Touren var forbi i 2022 var der en hel del medlemmer der meldte sig som medhjælpere og tak for det! Den velvillighed håber vi også på i år, så derfor, sæt allerede nu X i kalenderen d. 17. august ...vi får brug for dig, det bliver godt.

Der vil i forbindelse med alle vore andre arrangementer også blive behov for medlemmer som hjælpere og flagposter. Det vil være rart for dem der laver det store arbejde med arrangementerne, hvis der var flere der meldte sig ....bare en enkelt formiddag, eftermiddag eller aften, det er faktisk ret hyggeligt!

Jeg glemte helt at nævne, at vores tirsdagscafè naturligvis fortsætter i år ...her er der også et par ledige vagter både forår og efterår Så har du mod på at gøre dine medcyklister glade og sprede den gode stemning en enkelt aften, så hank op i en ven eller veninde og meld ind til Svend-Ole.

Hold i øvrigt øje med hjemmesiden og Facebook, her vil vores arrangementer som vanlig blive slået op.

Sidder du nu derude og tænker “hvorfor arrangerer de ikke .....”, så tøv ikke med at kontakte den respektive udvalgsformand med din gode idé, måske det kunne blive til noget ...og måske du kunne give en hånd med ;o)
Som tidligere skrevet så starter vi tirsdag d. 26. marts kl. 18.00, det bliver tidligt mørkt så HUSK lygter ...giv den gas på landevejen og på MTB, pas på jer selv og hinanden ...i vil blive godt belønnet med Finn´s fantastiske pandekager!

På vegne af bestyrelsen
Heidi Thomsen Christensen
 


Vedhæftede filer:
Generalforsamling2024.pdf

Læs mere

Betal kontingent via hjemmesiden

06-05-2020

Fremover skal kontingentet i Holbæk Cykelsport betales via din profil i vores nye klubsystem.

Klik på "bliv medlem" og følg anvisningerne og betalt med dit kort.

Har du spørgsmål alle problemer med at oprette dig i systemet, så skriv endelig til os - vi hjælper gerne.

Læs mere